Velkommen til gymnastikafdelingen

Vi er glade for din interesse og står klar til at besvare dine spørgsmål eller modtage dine kommentarer. Har du brug for yderligere information eller vil du gerne være en del af vores fællesskab?

Tilmeld dig aktivitet og hold

Om SGIF Gymnastik

10 grunde til hvorfor gymnastik er godt for dit barn:

  • Forbedrer dit barns koordinationsevne.
  • Udvikler dit barns motorik.
  • Forbedrer dit barns balance og kropskontrol.
  • Gør dit barn mere smidig.
  • Øger dit barns muskelstyrke.
  • Styrker dit barns knogler.
  • Øger dit barns selvtillid.
  • Gør dit barn i godt humør.
  • Giver dit barn nye bekendtskaber og i bedste fald nye venner.
  • Giver dit barn nye oplevelser.

Med koldbøtter, hop, spring og meget andet lærer dit barn på en sjov og udfordrende måde glæden ved at bruge sin krop.Uanset alder og niveau vil der altid være nye elementer af gymnastikken, som kan udfordre og stimulere dit barn.

Træningen
Alle gymnastikafdelingshold trænes af instruktører, som interessere sig for gymnastik, og derfor bruger deres fritid på at træne jeres barn.

Alle vores instruktører er utrolig dygtige og dybt engageret, hvilket afspejler sig i deres træning. For at træningen kan forløbe bedst muligt for dit barn, kan der være behov for hjælp fra din side. Hvilken hjælp og i hvilket omfang, du bedst kan være behjælpelig er en dialog mellem dig og dit barns instruktør. Det er vigtigt, at du giver instruktøren besked om særlige forhold vedr. dit barn, så som diabetes, epelepsi, koncentrationsvanskeligheder m.m.

Kontingent
Alle børn og voksne betaler kontingent. Kontingentet er bl.a. med til at udskifte og forbedre vores redskaber, så vi har mulighed for at dyrke gymnastik.Tilmelding skal ske her på hjemmesiden, under fanen tilmelding til gymnastik. Følg vejledningen.

Gymnastikopvisning
Hvert år i marts afholdes gymnastikopvisning, hvor holdene viser, hvad de har arbejdet med igennem efteråret og vinteren. Dette arrangement har altid haft stor tilslutning, og er en dag som vi alle glæder os til.

Gymnastikudvalget
Gymnastikafdelingen er en underafdeling af SGIF Snedsted. Der afholdes årligt et udvalgsmøde for gymnastikafdelingen, hvor årsberetningen bliver fremlagt, og hvor gode idéer samt ris og ros kan gives til gymnastikudvalget.

 

Forældre/Barn 0-3 år

Dag: Onsdage kl. 16.30 – 17.30
Opstart: Uge 35 2024 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Gitte Pedersen, Lenea S. Jensen og Josefine J. Hansen

Små børn elsker at tumle, trille, snurre, hoppe, løbe, danse, kravle, klatre mm. og alt dette vil der blive rig mulighed for sammen med Mor og Far eller Bedsteforældre og vores instruktører.

Vi vil hygge, lege, synge, danse, tumle, bruge faldskærm, lagner, bolde, ærteposer og en masse andre legeredskaber for at stimulere sanser og motorik.
Der er garanti for sved på panden for både små og store.

 

Puslinge 3-4 år til 6 år

Dag: Torsdage kl. 16.30 – 17.30
Opstart: Uge 35 2024 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Ida Jonassen, Lærke Immersen, Catrine Jensen, Johannes Dahl og Signe Hyldahl

På puslinge vil vi hoppe og danse, lege og pjatte – Vi skal lære gymnastik på en hyggelig og spændende måde, imens vi leger og har det sjovt. Holdet er uden mor og far, men man er velkommen til at sidde ved indgangen og vente. Vi håber at se en masse børn, som er klar til at lave gymnastik med os.

 

Spring 0.-4. klasse

Dag: Mandag kl. 16.00 – 17.00
Opstart: Uge 35 2024 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Cecilie Jensen, Catrine Jensen, Johannes Dahl, Maja Sørensen og Mikkel Thomsen

På spring 0-4 kl. Springer vi selvfølgelig en masse, men vi laver også mange andre ting. En træning består for det meste af fællesopvarmning, ofte i form af nogle lege som er med til at styrke fællesskabet. Efter opvarming er der tid til at springe på banen, som vi kan tilpasse efter behov og tilsidst slutter vi af med en leg, for at runde timen ordenligt af. I løbet af sæsonen kommer vi også til at danse, så vi er klar til opvisningen i marts.

Desuden har vi nogle træninger i løbet af sæsonen i springcenteret på Skyum Idrætsefterskole.

 

Danseholdet 5.-10. klasse

Dag: Mandag kl. 17.00- 18.00
Opstart: Uge 35 2024 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Cecilie Jensen

På danseholdet øger vi i fælleskab styrken og konditionen på en sjov måde. Vi øver rytmiske serier og kommer gennem forskellige stilarter som streetstyle, freestyle og rytmegymnastik som i kender det. Vi øger balance og smidighed samt færdighederne med diverse håndredskaber som tyndebånd og bold. Derudover laver vi en masse sjove ting som ikke nødvendigvis har noget med dans at gøre.

Der er plads til alle, bare du har lysten til at danse igennem til noget lækkert musik.

 

TIK-TOK Danseholdet 0.-3. klasse

Dag: Tirsdag kl. 15.15-16.15
Opstart: Uge 35 2024 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Cecilie Jensen og Nikoline Sodborg

Tik-Tok holdet er for både piger og drenge, der kan lide at danse med til små lette serier ala Tik-Tok. Vi skal danse en helt masse og derudover er der også rig mulighed for forskellige lege (også med dans som indhold) som skal være med til at styrke fællesskabet. Vi skal desuden hygge max og der vil selvfølgelig også være plads til sjov og spas. Vi glæder os til at danse med jer!

 

Rytmegymnastik for unge piger og damer

Dag: Mandag kl. 19.30 – 21.00
Opstart: Uge 35 2024 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Juliane Yde Andersen

Holdet er for ALLE gymnastikinteresserede – uøvede – øvede – tidligere gymnaster – tidligere efterskoleelever – ALLE.
Vi træner blandt andet grundgymnastik, styrke og balance, og vi beskæftiger os med en masse forskellige stilarter indenfor gymnastik og dans.
Det hele ender ud i et fedt opvisningsprogram på et niveau, hvor vi alle kan være med. Men vigtigst af alt: vi har det sjovt, og vi får sved på panden.

 

Jumping Fitness 13 år – 98 år

Hold:
Mandag kl. 18.30 – 19.30 i minihallen
Torsdag kl. 19.00 – 20.00 i minihallen

Instruktører: Rikke Nielsen & Maya Robinson

Jumping Fitness er for alle aldre, kvinder og mænd. En sportsgren hvor alle muskler er i bevægelse på en gang. Jumping Fitness er for dig, som vil tabe dig, opbygge og styrke musklerne eller bare have sved på panden.

Jumping Fitness er til dig, som elsker puls træning.

Det bløde underlag gør, at du ikke får ”stød” i knæ og ryg, og kan være godt for dig, som f.eks. ikke kan holde til at løbe.

 

Mave, balle, lår

Dag: Onsdag kl. 19.00 – 20.00 i minihallen i Snedsted Hallen
Opstart: Uge 35 2024 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Lone Overgaard

Mave, balle, lår holdet fokuserer på musklerne omkring ryg og mave og naturligvis baller og lår. Der trænes også med overkrop og arme.

Der startes op med opvarmning af de forskellige muskelgrupper og sluttes af med grundig udstrækning af hele kroppen.

Kom og få bugt med overarmene, topmaven og løse baller til dejlig rytmisk musik.

 

Yoga for kvinder

Dag: Mandag kl. 17.15-18.15
Opstart: Uge 36 2024 i Snedsted Hallen, Garderlokalet.
Instruktører: Halla Palm

Yogaen bidrager til effektivt immunforsvar, stabilt blodtryk, stærke muskler, øget balance og stabiliserer nervesystemet.

Yoga giver krop, sind og ånd en vitaminindsprøjtning. Øvelserne medfører stærkere muskler, bedre balance og strækøvelserne influerer positivt på kroppens lymfe væske, immunforsvar og blodtryk.

Allerede efter 2-3 gange yoga mærker de fleste, hvordan kroppen bliver smidigere, stærkere og gladere. Vel mødt.

Husk yogamåtte og et lille tæppe.

 

Hot Yoga

Dag: Tirsdag kl. 19.00 – 20.00 i Svømmehallen
Opstart: Uge 36, Snedsted hallen
Instruktører: Halla Palm

Hot Yoga er yoga i omgivelser som er varmet op til mellem 37-40 gr. Hot Yoga forbinder krop, sind og sjæl.
Med bevidsthed om kroppen og sindet, omvarmede muskler, udføres yoga positioner, stillinger som beroliger sindet og smidgør muskler og led.
Det er godt for blodomløbet, muskulaturen og balancen. Giver velvære og god livskvalitet.
Vi afvikler Hot yoga i Snedsted Svømmehal. Omklædning til noget let og behageligt løst tøj (leggings, t-shirt, svømmetøj eller andet) foregår i Svømmehallens omklædningsrum.

Husk yogamåtte, 2-3 håndklæder og drikkedunk.
Der vil være mulighed for en hurtig svømmetur efter Hot yoga timen efter afvaskning.

 

Afspænding for mænd

Dag: Mandag kl. 16.15-17.15
Opstart: Uge 36 2024 i Snedsted Hallen, Garderlokalet.
Instruktører: Halla Palm

Vi arbejder både med stræk, styrke, åndedræt og afspænding. Alt for at forbedre balance, præstation, smidighed og generelt for blodomløbet. Særligt får ryggen styrke af yoga.

Allerede efter 2-3 gange yoga mærker de fleste, hvordan kroppen bliver smidigere, stærkere og gladere. Vel mødt.

Husk yogamåtte og et lille tæppe.

 

Videoer

Se eller gense disse videoer, som blev udarbejdet i forbindelse med SGIF Gymnastiks 120 års jubilæum:


Galleri

Bestyrelsen

Hvis man har spørgsmål, brug for råd el. vejleding, så er man ALTID velkommen til at kontakte os i bestyrelsen.Man kan sende en SMS, ringe, eller skrive til hos via. facebook. DOG vil vi gerne at hvis man ringer at det først er efter kl. 16.30, da vi lige skal hjem fra vores arbejde, men skriver du en SMS el. via Facebook, vender vi tilbage så hurtigt som vi nu kan.

Bestyrelsesmedlemmer

Formand
Susanne Jensen
Vandhøjvej 37
7752 Snedsted
Tlf. 25713826

Referent/Rep. DGI/Gym. Danmark
Cecilie Jensen
Vandhøjvej 37
7752 Snedsted
Tlf. 60304910

Næstformand/Forenings SFO/Rep. Hovedforeningen
Gitte Pedersen
Årupmøllevej 8
7752 Snedsted
Tlf. 23691349

Bestyrelsesmedlem
Juliane Yde Andersen
Vinkelvej 3
7752 Snedsted
Tlf. 27837646

ThyRock
Camilla Dahl Christensen
Todbølvej 2
7752 Snedsted
Tlf. 30662664

og

Pernille Sillebak Poulsen
Møgelvej 174
7752 Snedsted
Tlf. 28735098

Supleant
Pernille Sillebak Poulsen
Møgelvej 174
7752 Snedsted
Tlf. 28735098

Kasserer / Jumping fitness
Karin Kvejborg
Legårdsvej 16
7752 Snedsted
Tlf: 97933097 / 23363010
Mail: karinkvejborg@gmail.com

Web-master
Lisbeth Gregersen
Tlf. 28956151

Skriv til os

28956151